Fritidshus - SOLGT

Velindrettet og indbydende fritidsbolig på solrig grund

Velindrettet og indbydende fritidsbolig fra 2001. Huset er kendetegnet ved et lyst interiør med hvidtonede vægge og lofter samt lyse trægulve. Overalt er der loft til kip og store vinduespartier giver et skønt lysindfald i ejendommen. Hyggelig opholdsstue i åben forbindelse med køkken er husets naturlige centrum og suppleres af to soveværelser samt badeværelse med gulvvarme.
 
Ejendommen er beliggende på en nem og solrig hjørnegrund i roligt, lukket sommerhusområde.  Haven henligger som græsplæne med spredte buske og træer, bl.a. flere Rododendrons. Mod syd er der afskærmet og delvist overdækket træterrasse, der suppleres af endnu en træterrasse mod nord. I haven er der flere udhusbygninger til haveredskaber mv.
 
Fra huset er der godt 1.400 m til stranden, en tur der kan tilbagelægges via områdets små stier og stille sommerhusveje. Indenfor gåafstand finder man desuden de to store, fredede naturområder, A.P. Møller Grunden og Rågegården. Her er ikke langt til offentlig transport og dagligvareindkøb ligger indenfor cykelafstand.
 
Ejendommen indeholder:
Stor, lys opholdsstue med spiseplads, brændeovn og varmepumpe, udgang til sydvendt terrasse samt skønt lysindfald gennem store vinduespartier. Funktionelt, åbent køkken med alt i hvidevarer. Lille, åben entre med udgang til nordvendt terrasse. Rummeligt forældresoveværelse med skabe. Godt børne-/gæsteværelse. Badeværelse med afskærmet bruseniche, vaskemaskine samt flisegulv med gulvvarme.

Ikke til salg
Boligareal
66 m2
Værelser
3
Byggeår
2001
Ejerudgift pr. md.
2.460
Grundareal
1.214 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 1.450 m
Boliglån
vores

Lignende ejendomme